Babou: Sådan vælger vi tøj til Melodi Grand Prix
Det er ikke helt op til tilfældighederne, hvad deltagerne til det danske Melodi Grand Prix har på, når de giver den gas på scenen i Gigantium i Aalborg.
For et kedeligt outfit kan sagtens koste stemmer – så det gælder om at være festlig.
- DR’s søde stylister er gode til at finde noget til os, siger Babou til BILLED-BLADET.
Deltagerne bestemmer også
Men deltagerne selv får også lov at have en mening.
- Jeg har prøvet meget forskelligt, og har jeg vendt tommelfingeren op eller ned efterfølgende, og så er jeg endt med det her, siger han om den hvide og sorte jakke, han skal have på under sit show – og man kan næsten ikke lade være med at se en ”Pretty Woman”-situation for sig.
- Ej, det var ikke helt som i ”Pretty Woman”, griner Babou, der stiller op med sangen ”Manjana”
Stemmer på Julie Bjerre
Han håber selvfølgelig, at han selv vinder, men når nu han ikke må stemme på sig selv, har han en klar favorit blandt de andre deltagere.
- Så stemmer jeg på sang nummer seks – Julie Bjerres sang, siger han.
LÆS MERE: Andy Roda har lært lektien: Ikke mere konfetti i munden.