25. dec. 2018
Af Lisbeth Grube

Bag med bagedyst-Jon: Her er hans bedste julekage

Jon Edlund.
Jon Edlund.
Foto: Lars Aarø
Jon Edlund, som er med i ”Den store jule- og nytårsbagedyst”, deler en opskrift på julebag med BILLED-BLADETs læsere.

Juledag, den 25. december, er Jon Edlund tilbage i bageteltet i en festlig udgave af ”Den store jule- og nytårsbagedyst” på DR1.

Inden det går løs med tryllerierne, kan du varme op ved at bage én af Jons julefavoritter.

- Det er en opskrift på en superlækker krydret julekage, vi altid plejer at bage herhjemme, fortæller 25-årige Jon Edlund, som har en svensk far.

Blød og julet peberkage (svensk pepparkaka)

Du skal bruge:
100 g smør

2,5 dl brun farinsukker

2 store æg

1,5 dl creme fraiche eller yoghurt

3 dl hvedemel

1 spsk kanel

1 tsk stødt nelliker

1 tsk stødt ingefær

1,5 tsk bagepulver

1) Pisk smør og farinsukker sammen i en stor skål.

2) Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk det hurtigt sammen.

3) Bland cremefraichen eller yoghurten i dejen, og sigt melet i til sidst. Brug en dejskraber til at vende dejen sammen.

5) Bland krydderier og bagepulver i og hæld dejen i en smurt form.

6) Skal bages midt i ovnen v. 175 grader i ca. 35-40 minutter.

TIPS: Du kan bruge en almindelig springform eller en sjov form, som kan give kagen et flot mønster. Men husk at smøre formen inden og drys evt. med en lille smule mel – så du er sikker på kagen kommer ud af formen!

https://imgix.billedbladet.dk/julekage_0.png
Foto: Privat

Læs mere om: