Bagedyst-Jasmin har tabt ni kilo
I ”Den store bagedyst” på DR1 var Jasmin Gabay yderst dedikeret og nåede finalen, og nu har sangerinden nået endnu et imponerede mål.
31-årige Jasmin har tabt ni kilo på bare 13 uger.
På sin blog fortæller hun glad, at vægten nu står på et tal, den ikke har vist i 17 år!
- Jeg tror det, som fylder mest, er det mentale. Det at have arbejdet for noget og nået det, skriver Jasmin stolt.
Jasmin taknemmelig for træner
- Jeg har haft en kostplan, som passede mig, og så har jeg haft 1-2 måltider om ugen, hvor jeg spiste præcis, hvad jeg ville. Træningen har været svingende, men som oftest 3-5 gange om ugen. Jeg har haft en fantastisk personlig træner, som har hjulpet mig med at komme i mål. For mig har det gjort hele forskellen. Jeg har simpelthen brug for en, der er med mig i det, lyder det i bloggen.
På lørdag viser Jasmin så sin flotte figur frem på nationalt TV. Her går hun nemlig på scenen som deltager i det danske Melodi Grand Prix.