BBC køber endnu en DR-serie
Briterne har jublet over danske DR-serier som ”Borgen” og ”Forbrydelsen”, og 16. maj har BBC Four premiere på første afsnit af Ole Bornedals udskældte serie ”1864”.
Men allerede inden de britiske TV-seere kan følge Laust og Peter i krig, har BBC indkøbt endnu en DR-serie.
DR-serie med Nikolaj Lie Kaas
Der er tale om en dramaserie, der endnu ikke har haft premiere på DR.
Den har arbejdstitlen ”Bedraget” på dansk og vil få titlen ”Follow the Money” på britisk.
Serien handler om økonomisk kriminalitet, og hvad der sker med mennesker, når grådighed og ambitioner korrumperer, oplyser DR i en pressemeddelelse.
DR-serien har store danske navne som Nikolaj Lie Kaas og Thomas Bo Larsen på rollelisten og er desuden solgt til Australien og Benelux-landene.
”Bedraget” får efter planen premiere på DR i januar 2016.
LÆS MERE: "1864" nomineret til stor TV-pris.