Bedrag: Mange løse ender
Spændingen steg i høj grad i det 9. og 2. sidste afsnit af DR-dramaserien ”Bedrag”. Men der er også kommet flere løse ender, som forhåbentlig bliver bundet sammen til slut.
Endnu har Mads, Alf og bagmandspolitiet ikke klare beviser for Knud Christensens medvirken i diverse svindel- og konkurssager. Claudia gør alt, hvad der står i hendes magt for at få Knud Christensen ned med nakken, selv om det går udover hendes eksmand.
LÆS MERE: Kan du genkende denne stjerne fra "Bedrag"?
Knud Christensen har fået Absalon Bank ned med nakken, men det bliver spændende at se, om han også får magten over den danske krone. Desuden skal vi også finde ud af, hvad Simon og Amanda Absalonsen vil gøre efter Absalon Banks konkurs.
Kristina og Mads’ familieliv står også mit i et dilemma om, hvorvidt deres for tidligt fødte søn faktisk kan overleve, og om Kristina bliver frisk nok til at tage sig af den lille dreng.
Nicky og Bimse i problemer
Nicky er igen i problemer, fordi Svenskeren eller Bo Peterson, som vi kender ham som nu, er stukket af. Han har taget Bimse som gidsel i sit forsøg på at flygte fra politiet. Bimse forsøger at stoppe Svenskeren, men det ender uheldigvis med, at Bimse bliver stukket ned.
LÆS MERE: SE BILLEDERNE: "Bedrag" - Her er din guide til den nye sæson
Skuespilleren bag Bimse, Lucas Hansen, havde en god oplevelse med flugtscenerne med Claes Ljungmark, der spiller svenskeren.
- Jeg var egentlig ret cool med det, der sker med Bimse. jeg synes, at han har holdt ved sine værdier gennem showet. Og så var det fedt at arbejde så meget sammen med svenskeren, fortæller Lucas Hansen.
LÆS MERE: Lucas Hansen fortæller: Bimse har et godt hjerte
Sidste afsnit af "Bedrag" sendes på DR1 søndag den 27. november.