Blachman i tænkeboks med hensyn til X Factor på TV 2
Det er besluttet, at "X Factor" rykker fra DR til TV 2.
Men endnu er det ikke offentliggjort, om værten og dommerne rykker med.
Ikke så let
Thomas Blachman vil hverken bekræfte eller afkræfte, om han han er at finde i det nye format.
Dog vil den berømte "X Factor"-dommer godt sige dette efter semifinalen.
- Dem, der tager jobbet, får noget at leve op til!
Bedste i verden
- Jeg har været med i 10 år og sagde til at begynde med ja, fordi jeg syntes, der manglede noget i Danmark – og fordi jeg interesserer mig for unge mennesker, fortæller Thomas Blach,man, og fortsætter:
- Jeg synes, vi er blevet det bedste ”X Factor”-show i verden, dels fordi vi har et liveband og ikke bare spiller playback, understreger han.
Et krævende job
Blachman tager sit job som dommer seriøst og afviser da heller ikke, at han gerne vil fortsætte.
- Det er et krævende job med iscenesættelse uge efter uge. Men jeg har 10 års erfaring med det, siger han..
Fortsætter du som dommer på TV 2?
- Det er noget, jeg må tænke over. Først skal jeg måske have en pause, siger Blachman.