18. nov. 2018
Af Karina Didriksen

Camilla Lau fra Herrens veje har fundet kærligheden: Jeg er så glad

Camilla Lau.
Camilla Lau.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
I DR-serien spiller Camilla Lau rollen som Amira, der er kæreste med Christian. I virkeligheden er skuespilleren også forelsket.

I ”Herrens veje” har Camilla Lau rollen som præstesønnen Christians ambitiøse kæ­reste, Amira, men i virkeligheden har skuespilleren også fundet kærligheden.

Hun har i halvandet år været kæreste med den 35-årige pianist Kasper Daugaard, som tidligere var medlem af det danske suc­cesband Lukas Graham.

– Jeg er så glad! Jeg er flyttet hjem til ham, så det er rigtig dejligt – og seriøst, fortæller Camilla Lau til BILLED-BLADET, som har fået lov til at bringe et Instagram-billede af parret.

https://imgix.billedbladet.dk/camilla_lau_bund.jpg
Foto: Privat

Et sejt menneske

Ved siden af deres forhold har Camilla Lau haft travlt med optagelserne til to sæ­soner af ”Herrens veje”. Hel­digvis har hun fået stor op­bakning fra sin kæreste, som hun har kendt i 11 år.

– Ja, totalt. Kasper er et meget sejt menneske og har været så sød og skøn. Det har været fuldstændig fantastisk at have ham på sidelinjen, forklarer stjerne­frøet, som nu er færdig med at spille Amira.

Camilla Lau, der fyldte 29 år den 17. november, kan dog stadig ses i ”Herrens veje II” på DR1 hver søndag kl. 20.00.

Læs mere om: