Caroline Wozniacki springer ud som tv-vært på DR
Efter flere års coronapause skal Danmarks største sportsfolk atter hyldes til DR’s store sportsshow ”Sport 2022”, som igen i år sendes fra Jyske Bank Boxen i Herning.
Fra tennis til tv-vært
I år kommer der til at være hele tre værter på det storslåede show, og der er en stor overraskelse iblandt – Caroline Wozniacki springer nemlig ud som tv-vært.
Det afslører DR i en pressemeddelelse fredag eftermiddag, hvor det også fremgår, at hun skal være vært sammen med rutinerede Tina Müller og Josefine Høgh.
- Jeg ser virkelig frem til at være en del sportsshowet og prøve mig selv af som vært for første gang. Det bliver virkelig spændende, og samtidig føler jeg mig meget tryg ved at gøre det sammen med dygtige folk omkring mig som Josefine og Tina, siger Caroline Wozniacki til DR.
Man kan se mere til Caroline Wozniacki og ”Sport 2022” lørdag 7. januar fra klokken 21.00 på DR1