Den store bagedyst vender tilbage: Her er de kendte deltagere
Finalen af ”Den store bagedyst” er nærmest kun lige løbet over skærmen.
Her endte den femdobbelte mesterbager Sandra med at løbe med trofæet.
Heldigvis er der ikke længe til, at ”Den store bagedyst”-fans kan følge med i nye afsnit af programmet.
Det afslører DR.
Traditionen tro – har man lyst til at sige – kommer der selvfølgelig et juleafsnit af ”Den store bagedyst”, hvor deltagere fra årets udgave af programmet sættes sammen i fem par.
De skal prøve kræfter med klassisk julebagværk som krydderkagehus og marcipanhapsere.
Afsnittet kan ses på DR den 21. december.
Men det er ikke den eneste nye afsnit, der venter af ”Den store bagedyst”.
For på første dag i det nye år vender kendis-udgaven af programmet tilbage på kanalen.
Og det er noget af et hold, der skal have deres debut i bageteltet.
Én af dem er en gammel DR-kending.
Godt nok har seerne mest været vant til at se ham ordne sin have, bygge møbler og andet, men nu skal de se ham kreere bagværk.
Det er selvfølgelig Søren Vester.
Han får selskab af sangerinde Sussi Nielsen, komiker og revyinstruktør Linda P.
Men der er også skuespillere, der skal prøve kræfter med ”Den store bagedyst”.
For ”Sygeplejeskolen”-stjernen Molly Blixt Egelind er deltager, lige som at ”Huset”-stjernen Youssef Wayne Hvidtfeldt også er det.
Rosinen i pølseenden er komiker Nikolaj Stokholm, som fuldender holdet.
”Den store bagedyst – med stjernedrys” har premiere 1. januar på DR 1 og DRTV.