22. nov. 2024
Af Marianne Singer, Maria Hoang

Derfor dukkede Mark og Nina fra Gift ved første blik op til premiere sammen

Nina Ettrup Larsen og Mark Worsten fra "Gift ved første blik".
Nina Ettrup Larsen og Mark Worsten fra "Gift ved første blik".
Foto: Søren Jul Lamberth
Ganske overraskende dukkede de to tidligere "Gift ved første blik"-deltagere op sammen til premieren på "Tinkas Juleeventyr" i Glassalen i Tivoli.

Overraskelsen var stor, da Nina Ettrup Larsen og Mark Worsten fra "Gift ved første blik" torsdag aften dukkede op sammen til premieren på "Tinkas Juleeventyr" i Glassalen i Tivoli.

Førstnævnte så vi i den netop overståede sæson af DR's datingeksperiment, hvor hun lod sig skille fra Rolf.

Den fynske kranfører Mark deltog i sæson ni af "Gift ved første blik", hvor han ikke fandt kærligheden med sin tv-brud Line.

Så er Nina og Mark gået hen og blevet et par?

– Gode venskaber opstår på tværs af alt muligt, også sæsoner. Det er der også sket i det her tilfælde, fortæller Nina med et smil til BILLED-BLADET.

Selv om Nina og Mark deltog i hver sin sæson, så har de stadig kunne udveksle erfaringer, forklarer Nina:

– Alle kan jo få brug for en mentor og nogen, der har været igennem møllen før. Så man rækker jo ud til nogen, der ved lidt.

Den altid bramfri Mark afslører, hvordan de to mødte hinanden:

– Vi mødtes hen over en kæmpebrandert og 90'er-fest, afslører Mark.

Begge fortæller de også, at de stadig er single, men så er det jo godt, at de kan tage hinanden under armen, når de bliver inviteret til premiere.

Læs mere om: