Det bliver vildt spændende: Tina Müller og Josefine Høgh vil gøre alt for at give TV 2 baghjul
Powerkvinderne Tina Müller og Josefine Høgh er ved at lade batterierne op til en stor aften i begyndelse af januar.
Lørdag den 4. januar står de i spidsen for underholdningsshowet "Sport 2024", som ruller over skærmen i bedste sendetid på DR1.
Både Tina og Josefine er ægte konkurrencemennesker, så de går naturligvis efter at give TV2 baghjul på den store lørdag aften, hvor alle kanaler kæmpe om seernes opmærksomhed.
Mon ikke DR løber med sejren den særlige lørdag aften, når der skal fokuseres på et succesrigt sportsår 2024 set med rødhvide briller.
Tina Müller og Josefine Høgh er ægte powerkvinder
- Vi glæder os til at byde velkommen til et show, hvor vi hylder de atleter og præstationer, der i et helt vildt sportsår har samlet os, inspireret og begejstret os, siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten.
De mange sportsstjerner, som besøger showet, får i løbet af aftenen behageligt selskab af stjerner fra musikkens verden.
Således er Christopher, Andreas Odbjerg og Ida Laurberg med for at optræde til festlighederne fra den store scene i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor der i øvrigt den 14. januar bydes velkommen til VM i herrehåndbold med Danmarks harpikshelte som de store trækplastre.