
Det kom bag på graviditetsvært Nanna, at Morten og Frederik pludselig ville have tvillinger: Det havde jeg ikke tænkt

Homoseksuelle par burde have samme rettigheder til at få fertilitetshjælp som andre.
Det synspunkt gav den 36-årige skolelærer Nanna Brandt, lysten til at være graviditetsvært.

Via sociale medier fandt hun frem til ”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard og hans ægtefælle, influenceren Frederik Haun, der var lykkelige for, at Nanna ville bære deres barn.
Hvordan den drøm blev til virkelighed bliver fortalte i DR-dokumentaren ”Far, far & børn”.

Beslutter at bruge to æg
Første afsnit, der har været tilgængeligt på dr.dk siden mandag morgen 17. februar, har premieren på DR 1 samme dag kl. 20.30.
Morten og Frederik finder en ægdonor i USA, hvor æg-udtagning og befrugtning sker på en fertilitetsklinik i San Diego.

Efter æg-udtagningen ender Morten og Frederik med tre brugbare æg, og beslutter at de gerne vil bruge to, så de kan få tvillinger.

- Jeg havde ikke tænkt to, fortæller en overrasket Nanna Brandt i det første program.
Fertilitetslægen gør Frederik og Morten opmærksomme på, at en tvillingegraviditet er en højrisiko.
Nanna bliver ligeledes informeret om de risici, der er forbundet med en tvillingegraviditet og fødsel.
Nanna Brandt tænker, at det nok skal gå fint og er stadig indstillet på at gennemføre projektet, som hun oprigtigt glæder sig til.
Rørt til tårer
Frederik nævner, at han slet ikke vil kunne bære, hvis der sker noget med Nanna, fordi hun skal bære to børn til ham og Morten, men Nanna er tryg ved projektet.
Både Morten og Frederik er rørt til tårer over, at Nanna vil gøre sådan en stor ting for dem.
De pointerer, at det er svært at forstå, og at de aldrig vil kunne give tilbage, men at de naturligvis er dybt taknemmelige.