Benny tog en vild beslutning, inden han blev gift med Tanja i ”Gift ved første blik”.
Mange, der står over for at skulle giftes, begynder planlægningen allerede et år inden den store dag. Men det kan de medvirkende i ”Gift ved første blik” ikke.
Benny, som man i aftes så blive gift med Tanja, fik lidt travlt op til sit bryllup. - Der går lang tid, fra man tilmelder sig, til brylluppet står, og man hører jo først, om man skal giftes 14 dage forinden. Det blev lidt hektisk… Man bliver filmet, man skal finde tøj og morgengave… Jeg havde nogle sindssygt gode venner, der endda holdt polterabend. De stod der en mandag aften med tapas, vin og champagne. Og jeg nåede det hele, inden jeg blev gift, fortæller han til BILLED-BLADET. Men han tog forberedelserne skridtet videre og gjorde noget, ingen andre deltagere har gjort før. Han satte sit hus til salg.
Læs også
Det så du ikke på tv i Gift ved første blik: Mikaels romantiske morgengave til Melissa
Satte huset til salg Benny havde tidligt i forløbet gjort produktionen klart, at han var villig til at flytte for kærligheden. Helst til hovedstaden eller i det mindste Sjælland. Men produktionen ringede til ham på forhånd op og spurgte, om han var endnu mere fleksibel – og det var han. Det kunne jo være den helt store kærlighed, der ventede på ham i en anden landsdel. - Jeg ville være klar til at tage springet! Hvis ikke det gik, kunne jeg altid få en lejlighed – jeg er jo ikke gift med mit hus! Og det er det eneste ud over arbejdet, der binder mig. Og arbejdet lagde han også planer for inden optagelserne. - Jeg drøftede med chefen forinden, hvad der kunne gøres. Om jeg kunne arbejde hjemme og så videre. Og ellers kunne det være, at jeg var nødt til at skifte job. Men jeg havde besluttet mig for ikke at sige jobbet op fra dag et – heller ikke så længe, jeg stadig har huset, siger han.
Læs også
Bubbers to-årige søn spillede sød rolle sammen med sine brødre under brylluppet
Og som man ser i programmet, ender Benny med at blive gift med Tanja fra Aarhus. Noget af en køretur fra Falster, men det tog Benny nu i stiv arm. - Aarhus var perfekt. Der sker meget i byen, fortæller gommen. Til BILLED-BLADET fortæller Tanja om Bennys træk, at det gjorde indtryk på hende. - Det bekræftede mig i, at han var alvorlig omkring det at rykke – han mente det virkelig.
Hvordan det videre spænder af for parret, kan du følge i "Gift ved første blik" på DR 1 torsdage kl. 20.00.