Det ser du ikke i Gift ved første blik: Derfor ændrer Olivia mening
I sidste uge valgte Olivia at trække stikket på eksperimentet i “Gift ved første blik”.
Men i aftenens afsnit trækker hun i land – hun vil gerne give Patrick en chance mere.
– Jeg tror, det at komme hjem og synke det hele hjalp mig meget. Og at få talt med familie og veninder. Det gik op for mig, at jeg havde fokuseret på de negative ting i stedet for at lære Patrick at kende.
– Og jeg havde jo netop tilmeldt mig for ikke bare at kunne løbe væk – tidligere havde jeg en tendens til at skubbe folk væk for ikke at blive såret.
Rart med grænser
Patrick skriver efter hjemkomsten fra bryllupsrejsen, at Olivia ikke skal sende kæresteagtige beskeder, så længe de ikke ved, hvor de står.
Også det hjalp Olivia med sin beslutning.
– Det var rart, at han satte nogle grænser!
– Jeg har ingen idé haft om, hvordan han havde det, og det ser man ikke rigtig. Man ser mig, der taler. For eksempel da vi sidder på klipperne. Men jeg blev irriteret på ham, fordi jeg følte, at han ikke åbnede sig op.
Da han sendte den SMS, mærkede han efter sin egen grænse, og det var rart for mig, siger Olivia.
Hun er dog ikke helt enige i, at de beskeder, hun sendte, var kæresteagtige.
– Jeg synes ikke, det var kærestebeskeder … Der var bare en smiley med hjerter rundt om. Der ser vi forskelligt på emojies. Jeg ville bare spørge, om han var kommet godt af sted.