8. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

DR afslører fantastisk nyt om I hus til halsen

Dennis Lindequist, Line Franck og Kalle Thesbjerg
Dennis Lindequist, Line Franck og Kalle Thesbjerg
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
Hvis man har savnet "I hus til halsen", er der nu fantastisk nyt fra DR.

December byder på masser af dejligt jule-tv, og på den anden side af juleaften vil der fortsat være mange gode programmer at vælge imellem.

Inden længe er der nemlig premiere på en række både nye og elskede tv-programmer, der får premiere eller sæsonpremiere, og et af dem er ”I hus til halsen”.

DR-succesen vender tilbage med nye kræfter, for i foråret meddelte Søren Vester, at han stopper i programmet.

Eksperterne Line Franck og Dennis Lindequist får derfor selskab af en ny makker i den 12. sæson af ”I hus til halsen”. Søren Vester er stoppet i programmet, fordi han gerne vil have mere tid til sin familie, og i stedet skal Kalle Thesbjerg, der er uddannet dekoratør og autodidakt designer, hjælpe de medvirkende med at få solgt deres huse.

Det er dog ikke udelukket, at Søren Vester dukker op undervejs i sæsonen, for tidligere på året oplyste DR, at det kan være, den populære DR-stjerne dukker op hist og her for at give et nap med.

”I hus til halsen” får premiere den 27. december, og man kan se frem til ni nye programmer.

Læs mere om: