DR er klar med ny dokumentar om dronning Mary – særlig detalje springer i øjnene
Januar har budt på masser af royalt tv i forbindelse med tronskiftet, og hvis man bare ikke kan få nok af de kongelige, er der nu godt nyt.
DR er nemlig klar med en helt ny dokumentar om dronning Mary.
”Dronning Mary – pigen fra Tasmanien” er titlen på programmet, der dykker ned i historien om, hvordan en helt almindelig pige fra Tasmanien endte med prinsen og det halve kongerige.
Nærmere detaljer om dokumentaren og hvem der medvirker, er endnu ikke blevet offentliggjort, men der er én særlig detalje, som springer i øjnene.
Programmet bliver nemlig sendt på DR samme dag, hvor dronning Mary fylder 52 år – den 5. februar.
Det en den første fødselsdag af forhåbentlig rigtig mange, som hun kan fejre som hele Danmarks dronning.
Dronning Margrethe har i mange år på sin fødselsdag den 16. april haft tradition for at træde ud på balkonen og vinke til de mange, der er dukket op foran Amalienborg Slot eller Marselisborg Slot for at ønske hende tillykke.
Det bliver spændende at se, om vi mon får dronning Mary at se, når hun den 5. februar fylder år.
"Dronning Mary - pigen fra Tasmanien" kan ses på DR1 klokken 20.00 den 5. februar og fra morgenstunden på DRTV.