7. feb. 2018
Af Juliane Olsen

DR-vejrværten Nina Bendixen har født sit andet barn

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/nina_bendixen_5.jpg
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Tirsdag eftermiddag blev vejrvært Nina Bendixen mor til endnu en pige, og i forbindelse med fødslen har hun delt et dejligt billede af sin lille ny.

Den 35-årige vejrvært Nina Bendixen kan snart begynde at øve sig på at skifte bleer igen, for tirsdag eftermiddag blev hun mor til endnu en datter.

Barnet vejede ved fødslen 3800 gram og målte 50 centimeter, og det er en lettet Nina Bendixen, BILLED-BLADET har været i kontakt med.

- Taaadaaaaa. I går tirsdag eftermiddag kom betterøven ud med fuld pede. Alle er glade undtagen katten, skriver Nina Bendixen på sin Facebookprofil i et opslag, BILLED-BLADET har fået lov at citere fra.

Fødslen er gået "efter bogen"

Teksten er ledsaget af et billede af vejrværtens sovende datter, og allerede inden fødslen har Nina Bendixen afsløret, at datteren højst sandsynligt skal hedde Uma.

Alt er gået ”lige efter bogen”, afslører Nina Bendixen, der er gift med musikeren Lasse Lefevre, og i forvejen er mor til treårige Molly.

Nu står den på barselsorlov fra DR Vejret, der har været journalist og skuespiller Nina Bendixens arbejdsplads siden 2014.

Datteren lod vente på sig

Nina Bendixen er datter af den afdøde musiker Bo Bendixen og har altså haft underholdningsbranchen inde under huden lige fra barnsben.

Vejrværten havde egentlig termin i slutningen af januar, men barnet lod altså vente en smule på sig.

Nu er det altså blevet til et februar-barn, som vækker lykke hos sine forældre og stolte storesøster, der er meget glad for babyer.

https://imgix.billedbladet.dk/27540453_10156135263424108_1342402592258030805_n.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: