17. feb. 2024
Af Sofie Nymand

Dronning Mary beundrer hans kjoler: Nu står han bag Sara Bros Melodi Grand Prix-look

Sara Bro
Sara Bro
Foto: Mikael Rieck
Flere gange har dronningen båret hans kreationer, nu er det DR-værten Sara Bro.

Sara Bro er gået på scenen som årets Melodi Grand Prix-vært, og det er ikke i hvilken som helst kjole.

Der er tænkt over alle detaljer, og det var allerede tydeligt at se under prøverne lørdag eftermiddag.

Den erfarne vært træder ind i en smuk robe med et gulvlangt skørt med slæb, en elegant overdel og bare skuldre. Og hun kan afsløre, at det er den populære designer Soeren Le Schmidt, som står bag kreationen.

Til BILLED-BLADET sætter han ord på nogle af detaljerne:

– Kjolen er designet og udarbejdet i en fed silke med synlige stivere og en høj slids optil taljen.

Det er ikke kun Monopol-værten, man kan opleve i hans udsøgte kjoledesigns.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-17/190a0102.jpg
Sara Bro med medvært Stephanie Surrugue
Foto: Mikael Rieck
https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-17/190a0519.jpg
Foto: Mikael Rieck

Dronning Mary er også en stor beundrer af hans kreationer. Det kunne man især se på den historiske tronskiftedag, hvor Soeren Le Schmidt havde kreeret den cremefarvede kjole, som Mary bar, da hun trådte på Christiansborg Slots balkon.

– Det er det vildeste, jeg nogensinde har lavet. Nu har jeg arbejdet tæt sammen med kronprinsesse Mary flere gange, men det at være ham, som laver den første kjole, hun har på som dronning, betyder alverden. Jeg er meget stolt og meget glad og beæret og vildt taknemmelig over, at jeg fik lov til at lave lige præcis denne kjole, fortalte den danske designer til BILLED-BLADET i forbindelse med tronskiftet.

Derudover har han flere gange designet gallarober til Danmarks dronning.

OPGAVE:  Proklamation af H.M. Kong Frederik 10. sammen med H.M. Dronning Mary, Kronprins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins VincentHer hyldes familien på balkonen af deres palæ STED: Frederik VIII's Palæ, Amalienborg slotJOURNALIST: Marianne Singer, Ulrik UlriksenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240114
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul

Og mon ikke, at Soeren Le Schmidt stolt kigger med på DR lørdag aften, hvor et af hans designs endnu en gang er i søgelyset.

Læs mere om: