Efter 12 år på DR: Jan Gintberg stopper
Det var tilbage i 2011, at Jan Gintberg tonede frem på skærmen med sine ”Gintberg på kanten”-programmer.
Men nu er en æra slut.
Det meddeler Jan Gintberg til DR.
For når det sjette og sidste afsnit af ”Gintberg på kanten af generationskløften” ruller over skærmen tirsdag aften, er det slutningen på komikerens programmer.
- Det er vigtigt at prøve at udfordre sig selv på nye måder. Man er nødt til også at tvinge sig selv til at prøve nogle nye ting. Og jeg trænger til at prøve noget nyt, fortæller Jan Gintberg til DR.
Det var Jan Gintberg, der fik idéen til programmet for 12 år siden.
Han pitchede det dengang til både TV 2 og DR med et pilotafsnit, der dengang hed ”Forpost Danmark”. Her rejste han til Thyborøn, hvor han besøgte de lokale beboere og lavede standup-show for dem.
Da DR takkede ja til programmet, kom der et større journalistisk fokus.
Og i foråret blev de første programmer af ”Gintberg på kanten” premiere med besøg i Hirtshals, Højer, Nysted og Rudkøbing.
Jan Gintberg, der snart fylder 60 år, fortsætter sit arbejde med standup. I 2025 regner han med at der er premiere på hans nye onemanshow.