23. feb. 2021
Af Karina Didriksen

Ekspert i Kender du typen? Det laver Christian Grau i dag

Anne Glad og Christian Grau i "Kender du typen?" i 2012.
Anne Glad og Christian Grau i "Kender du typen?" i 2012.
Foto: DR
Christian Grau var i to år livsstilsekspert i ”Kender du typen?” sammen med Anne Glad.

Hver tirsdag genudsendes gamle afsnit af ”Kender du typen?” på DR1, og derfor kan man nu få et gensyn med den tidligere livsstilsekspert Christian Grau.

Han blev ekspert i det populære DR-program i 2012 – året efter, at Anne Glad havde sin debut.

I 2014 sagde Christian Grau farvel til ”Kender du typen?” og gav stafetten videre til Flemming Møldrup.

En travl mand

Det er nu syv år siden, at Christian Grau forlod ekspertrollen på DR, og den 54-årige tv-vært har siden da lavet mange forskellige ting.

I 2018 blev han vært på TV 2-programmet ”Hvem bor her?”, og det blev til flere sæsoner.

I dag har han travlt med at holde foredrag, og derudover arbejder han stadig som tv-vært samt bil- og livsstilsekspert på TV 2. Sideløbende er han motorredaktør på Euroman og er vært på podcasten ”Graus Garage”.

https://imgix.billedbladet.dk/20200304_dm_premiere_paa_krudttoenden_043_2.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: