En ny begyndelse: Dette par er gift i virkeligheden
Carolyn Bligh og Dr. Jack Duncan går igennem ikke så lidt i den australske hitserie ”En ny begyndelse” med den engelske titel ”A Place to Call Home”.
Jack, der bliver spillet af Craig Hall, bliver som barn efterladt i Elizabeth Blighs varetægt efter sin fars død, og Jack forelsker sig i Elizabeth Blighs datter, Carolyn.
Carolyn, der bliver spillet af Sara Wiseman, bliver gravid med Jack barn, men sandheden om barnet lærer han først at kende 20 år senere.
Nyheden tager han ikke pænt!
Alligevel er det en god nyhed.
Jack fik nemlig ødelagt sine testikler i en japansk fangelejr under 2. Verdenskrig.
Og faktisk ender de med at genoptage det forhold, der spirede for så mange år siden.
Gift på 16. år
Og det er ikke kun i "En ny begyndelse", at parret finder hinanden.
I virkeligheden har Sara Wiseman, 49, og Craig Hall, 47, der begge er fra New Zealand, været gift i over 15 år - så altså fra før de spillede over for hinanden i serien, der bliver kaldt australiens "Downton Abbey".
Sara Wiseman og Craig Hall er ikke det eneste ægtepar, der spiller overfor hinanden i serien. Også Marta Dusseldorp, der har rollen som Sarah, spiller overfor sin mand i serien.
Til Woman's Weekly kalder Sara Wiseman sin mand, Craig Hall, for sit anker. Hjemme er, hvor han er.
Samtidig fortæller hun, at parret har valgt ikke at få børn.
I stedet har de fokus på hinanden.