Eventyret fortsætter, kærligheden spirer og baby på vej: Her er første smugkig på den nye sæson af Carmen Curlers
I det nye år vender Axel Byvang, Birthe og Curler-holdet tilbage i næste sæson af DRs ”Carmen Curlers”.
Og det lover godt.
For allerede nu kan man få et smugkig på de nye afsnit, og der er vist ingen tvivl om, at der er flere overraskelser i vente.
Se smugkigget HER.
I traileren, som DR har offentliggjort, kan man blandt se, at kærligheden spirer for flere af de unge, mens Axel Byvangs sekretær Lis venter sig.
Generelt er der fart gang i curlerne, og nye udfordringer og sejre venter den excentriske iværksætter i anden sæson.
Det sker, efter første sæson løb over skærmen i efteråret, hvor seerne søndag efter søndag fulgte curler-kongen begive sig ud i eventyret.
Allerede inden, DR vidste, hvordan seerne ville tage imod serien, havde de valgt at satse stort på ”Carmen Curlers” og lægge i støbeskeen til tre sæsoner. Der er derfor mange gode afsnit i vente.