Familien Löwander: Fem ting du måske ikke vidste om Calle
I DR-serien ”Familien Löwander” spiller Charlie Gustafsson den charmerende kok Calle, som forelsker sig i rigmandsdatteren Nina Löwander.
I øjeblikket sendes en sær-sæson af den svenske tv-serie med titlen "Familien Löwander 1951" søndage på DR1.
Herunder kan du lære den 28-årige skuespiller bedre at kende og læse fem facts, som du måske ikke vidste om ham.
Fem facts om Calle
- Charlie Gustafsson er født den 16. februar 1992 og er vokset op i Stockholm med sine to søskende hos en enlig mor.
- Han startede karrieren som barneskuespiller i den svenske tv-serie ”Rederiet”.
- I virkeligheden danner han par med den svenske skuespiller og tidligere popstjerne Amy ”Diamond” Deasismont.
- Han bor sammen med sin kæreste i Sveriges hovedstad og har derfor måttet pendle til ”Familien Löwander”-optagelserne i Gøteborg.
- Charlie har i mange år kæmpet med angst og har tidligere gået i terapi.
Kærlighedshistorien mellem Calle og Nina kan følges i ”Familien Löwander 1951” hver søndag kl. 21.40 på DR1.