19. maj. 2019
Af Karina Didriksen
Familien Löwander vender tilbage med ny sæson
Charlie Gustafsson og Hedda Stiernstedt som Calle og Nina i "Familien Löwander".
Anden sæson af den svenske TV-serie er netop slut, men der er allerede optaget en tredje sæson.
Søndag sluttede anden sæson af TV-serien "Familien Löwander" på DR1, men heldigvis er det ikke et endegyldigt farvel til Nina, Calle og alle de andre karakterer.
Den populære svenske dramaserie vender nemlig tilbage med en tredje sæson, så fans af "Familien Löwander" kan godt glæde sig.
Det bliver spændende
Ifølge Expressen får den nye sæson premiere på den svenske TV-kanal STV til efteråret, men om Nina og Calle stadig er sammen, må tiden vise.
Foregår i 1968
Den kommende og sidste sæson bliver på otte afsnit, og handlingen springer fra 1962 til 1968.
Første sæson begyndte i 1945, så Nina og Calle er nu blevet meget ældre og er begge i 40'erne.
Hvornår tredje sæson af "Familien Löwander" bliver sendt i Danmark, vides ikke.