22. jul. 2024
Af Majken Munk

Fede Forhold er slut: Sådan er det gået for de tre par

Janni og Jan, Stewen og Brynn samt Martina og Anne-Mette i "Fede forhold" 2024
Janni og Jan, Stewen og Brynn samt Martina og Anne-Mette i "Fede forhold"
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/ DR
I et halvt år har Jan og Janni, Anne-Mette og Martina samt Brynn og Stewen været en del af ”Fede forhold” for at lære at leve sundere.

Tre par har indvilliget i at lave om på deres livsstil. En livsstil, der har været præget af usunde vaner.

De har også hver især haft behov for at arbejde med forskellige mentale udfordringer.

I et halvt år har parrene Jan og Janne, Anne-Mette og Martina samt Brynn og Stewen været en del af DR-programmet ”Fede forhold”.

Nu gør de regnskab over, hvad de har fået ud af det halve år.

Jan og Janni

Finaleafsnittet begynder meget overraskende med, at Janni helt mundlam kan afsløre, at hun og Jan venter deres andet barn, der ventes at komme til verdenen i november.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-22/DR-0791429-%282%29.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/ DR

Parret har foruden at leve sundere haft brug for at anerkende hinanden og vise deres kærlighed til hinanden.

Og det har programmet været med til at ændre.

Kigger man på vægttabet, har Jan og Janni også bevis på, at de har levet sundere end tidligere.

Jan har smidt 3,6 kilo, mens Janni har smidt 4,1 kilo på det halve år.

Stewen og Brynn

For Brynn og Stewen har ønsket om at leve sundere og tabe sig været stort, men størst af alt er deres ønske om at få et barn.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-22/DR-0792870-%281%29.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/ DR

Derfor har deres deltagelse i programmet også set meget på, hvordan deres sundhed kunne optimeres, så fertiliteten kom i top.

Det har vist, at det har været godt med livsstilsændringen, så de nu kan komme i fertilitetsforløb. Samtidig er testosteron niveau er steget, og han har fået flere natlige rejsninger.

Parret lever også sundere, selv om de måske havde regnet med, at de havde smidt flere kilo. Stewen har tabt sig 0,9 kilo og Brynn har tabt 3,3 kilo på det halve år.

Deres kærlighed til hinanden er i programmet blevet styrket, og de ved, de har en fremtid sammen.

Anne-Mette og Martina

Der er sket store forandringer for Anne-Mette og Martina, der foruden den sunde livsstil med flere grøntsager har eftersøgt hjælp til at finde gnisten i parforholdet, som var præget af skænderier, igen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-22/DR-0791461-%282%29.jpg
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen/ DR

I finaleafsnittet tager de på en romantisk weekend, hvor der for alvor er fyret op for romantikken.

Derudover har livsstilsændringen haft betydelig indflydelse på særligt Martinas helbred. Hun lever med sygdommen Idiopatisk intrakraniel hypertension, IIH, som på grund af dårlige vaner kunne ende med at koste hende synet. Her har hun mærket en forbedring, og det viser tests også.

Vægten viser altså også, at parret lever af langt flere grøntsager end tidligere.

Anne-Mette har på det halve år tabt 9 kilo, mens Martina har smidt 5,2 kilo.

Læs mere om: