20. nov. 2024
Af Christinna Braun
"Fede forhold"-par er blevet forældre igen
Janni og Jan fra "Fede Forhold".
Foto: Sanne Holmgaard Christophersen
Jan og Janni, som medvirkede i DR-programmet ”Fede Forhold”, er blevet forældre igen.
Jan og Janni medvirkede i dette års ”Fede Forhold”, som sendes på DR, og i finaleafsnittet kunne parret afsløre en lykkelig nyhed.
De ventede deres andet barn til november.
Og nu har storken rigtigt nok været forbi hos parret, og deres familie er blevet beriget med en lille pige.
Det afslører parret på Instagram.
Her skriver de, at pigen, som har fået navnet Nanna, kom til verden den 15. november.
Lille Nannas storebror, Carl, er ”den mest stolte, søde og kærlige storebror, man kunne ønske sig”, skriver de til det søde billede af babyen.
Hvordan det gik Jan og Janni og de andre par i "Fede Forhold", kan læses her.