12. feb. 2015
Af Helle Skram de Fries

Finn og Rie hygger hjemme hos Thomas Blachman

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/109468320.jpg
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/ DR
Den sammenbragte gruppe hygger sig hjemme hos den karismatiske X Factor-dommer, hvor de både øver og leger med Thomas Blachmans to børn.

Blachmans gruppe Finn & Rie glæder sig, til de i morgen for første gang skal stå på X Factor-scenen og synge for et livepublikum.

Nummeret, de skal synge fredag, er "(That's how You sing) Amazing Grace af Low".

- Og vi har styr på det, siger Rie, der var rigtig ked af, at hun mistede tråden ved bootcamp, da hun og Finn skulle performere for Thomas Blachman.

Men den garvede X Factor dommer valgte alligevel at give sin hjemmedesignede gruppe Finn & Rie en chance.

LÆS OGSÅ: Emilie Esther er Remees X Factor-guldfugl

Rigtig hyggeligt hjemme hos Thomas Blachman

Og de livserfarne deltagere, Finn på 56 og Rie på 60 vil gøre alt for at bevise, Blachman gjorde det rigtige.

De begge to allerede vilde med deres mentor.

- Vi har været hjemme hos Blachman flere gange, og selvom det er fo at øve, er det også rigtig hyggeligt, fortæller Finn.

SE KLIPPET: Ung Blachman præsenterer sig til Melodi Grand Prix i 1996

Vild med Thomas Blachmans to børn

Rie nikker og tilføjer:

- Vi har både fået kaffe og aftensmad - og hans kone Sarah er også rigtig sød og sidder og følger med, når vi øver. Og så er jeg vild med hans to børn.

Rie er i dag førtidspensionist og har levet et hårdt liv og har aldrig selv fået børn.

- Nej, mit liv har været for turbulent til børn, men jeg elsker børn, og det er skønt at være sammen med Blachmans unger.

Læs mere om: