28. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Frank Erichsen fandt kærligheden ved et tilfælde: Sådan mødte han hustruen Theresa

Frank Erichsen.
Frank Erichsen.
Foto: Phoebus A. D. Moreleón/DR
Bonderøven Frank Erichsen har været sammen med hustruen Theresa i mange år, men de mødtes ved lidt af en tilfældighed.

Det er 16 år siden, at danskerne lærte Frank Erichsen at kende som Bonderøven i DR-programmet med samme navn.

Siden da har det skiftet navn til ”Frank & Kastaniegaarden”, og nu er programmet tilbage med en ny sæson, hvor man igen følger Frank, hustruen Theresa og deres to børn, 13-årige Johan og 11-årige Alma.

Det er mange år siden, at Frank Erichsen mødte sin store kærlighed, Theresa, for første gang, og det skete ved lidt af et tilfælde.

En af Theresas venner havde set Frank på tv, da han medvirkede i et afsnit af DR-programmet ”Frilandshaven”, hvor han havde vist, hvordan man bygger sin egen bageovn.

- Han var ret sikker på, at jeg ville synes, at Frank var fantastisk. Så jeg fandt programmet på nettet. Jeg kunne godt se, hvad han mente, har Theresa tidligere fortalt ifølge Ekstra Bladet.

Theresa fandt herefter frem til Franks telefonnummer og sendte han en sms med nogle spørgsmål om bageovne.

Så var kontakten til den jyske ungkarl etableret, og senere mødte hun op på hans gård.

Resten er historie. Parret har været sammen lige siden, og bor med deres børn på familiens gård, Kastaniegaarden.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-28/bb-795637.jpg
Frank Erichsen og Theresa på Kastanjegården i 2008.
Foto: Aller Media

Den nye sæson af ”Frank & Kastaniegaarden” har premiere onsdag den 28. februar kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: