26. feb. 2025
Af Helle Skram de Fries

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard får tit spørgsmålet: Nu svarer de

Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
Morten Kjeldgaard og Frederik Haun.
Foto: Kaspar Wenstrup.
Ægteparret bliver tit spurgt om, hvorfor de ikke adopterer i stedet for at få egne biologiske børn.

Efter dokumentaren ”Far, far & børn”, der i øjeblikket kan ses hver mandag på DR 1, har Morten Kjeldgaard og Frederik Haun flere gange fået spørgsmålet:

”Hvorfor har I ikke valgt at adoptere?”.

Det skriver Frederik Haun på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.

Her svarer Frederik Haun på, hvorfor han og Morten Kjeldgaard har valgt at få deres egne biologiske børn ved hjælp af æg fra den donor i USA og Nanna Brandt som graviditetsvært.

Frederik Haun, Nanna Brandt og Morten Kjeldgaard.
Frederik Haun, Nanna Brandt og Morten Kjeldgaard.
Foto: Morten Krüger/DR.

Samme ønske som alle andre

”Ønsket om at få børn og skabe en familie er præcis det samme for os som for alle andre, der drømmer om forældreskab”, forklarer Frederik Haun blandt andet.

Han præciserer, at adoption for nogle familier er den helt rigtige vej, hvilket han og Morten har stor respekt for, og nævner samtidig, at det vigtigste er, at børn vokser op i et kærligt, trygt og omsorgsfuldt hjem.

Han bemærker også, at det er ikke forældrenes køn, der afgør, om et barn får en god opvækst.

Morten og Frederik vil gøre alt for en god opvækst for deres to guldklumper, tvillingerne Nora og Emma, der kom til verden 27. september.

Nora og Emma.
Nora og Emma.
Foto: Privat.

Mere om: