28. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Gift ved første blik-par skifter bopæl: Derfor flytter Rasmus og Sara pludselig til København

Rasmus og Sara fra "Gift ved første blik". 
Rasmus og Sara fra "Gift ved første blik".
Foto: Brian Lichtenstein / Snowman Productions
Rasmus og Sara fra ”Gift ved første blik” starter hverdagen hos Sara i Odense, men flytter pludselig til Rasmus i København. Her er den overraskende årsag bag beslutningen.

Rasmus og Sara fra DR-programmet ”Gift ved første blik” starter hverdagen med en uge i Odense hos Sara, inden parret pludselig flytter ind i Rasmus’ lejlighed i København.

Sara er stødt på flere undrende kommentarer, hvad angår parrets pludselige flytning fra Fyn til Hovedstaden, men faktisk ligger der en ganske naturlig årsag bag den overraskende flytning.

– Flere har spurgt, hvorfor vi flyttede ind hos mig først, men det var fordi, vi lige skulle se, om vi kunne finde en anden løsning end at bo hos Rasmus i København, forklarer Sara til BILLED-BLADET.

For selv om det ikke bliver nævnt i programmet, så har Rasmus en bofælle.

– Det var irriterende, og det var også derfor, at vi startede hos mig. Men det endte rigtig fint, og der var ikke nogen problemer ved det. Men det var helt sikkert en stressfaktor i starten. Jeg syntes, at det var underligt at være alene ved Rasmus, når der var en fremmed mand.

Det gav dog ingen mening, at parret bare bosatte sig fast hos Sara i Odense, i den tid eksperimentet stod på.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-28/sara-og-ras-igen.jpg
Sara og Rasmus fra "Gift ved første blik" i Saras kolonihave.
Foto: Snowman Production

I perioden var der nemlig sporarbejde mellem Odense og København, hvilket ville stjæle meget tid i hverdagen for dem begge, da både Rasmus og Sara ville skulle pendle til Hovedstaden dagligt.

– Der er mange, der har spurgt ind til distancen imellem os. Om det er et problem. Men det var aldrig et spørgsmål. Det bliver ikke sagt i programmet, men jeg arbejder i København, og derfor var flytningen aldrig et problem, fordi jeg alligevel pendler dertil hver dag.

Du kan følge parrets rejse i kærlighedseksperimentet på DR hver torsdag klokken 20:00 på DR og på DRTV.

Læs mere om: