8. dec. 2024
Af Pelle Rigtrup

Han spiller Karl Storm i Tidsrejsen 2: Her har du set ham før

"Tidsrejsen 2".
"Tidsrejsen 2".
Foto: Christian Geisnæs, Thomas Gerhardt, Mia Selin, Ian N. Tomkins/DR
I 1994 møder vi karakteren Karl Storm i "Tidsrejsen 2". Skuespilleren bag hedder Alexander Clement og har medvirket i flere danske serier.

I DR-julekalenderen "Tidsrejsen 2" er hovedpersonerne Romeo og Holly rejst tilbage til 1994, hvor de møder flere af deres egne familiemedlemmer i en yngre udgave.

En af dem er Hollys farfar, Karl Storm, der i 2024 ikke længere er i live.

Det er han dog i 1994, hvor han arbejder benhårdt på at gøre rejseselskabet Storms Rejser til en succes.

Karl Storm i "Tidsrejsen 2".
Karl Storm i "Tidsrejsen 2".
Foto: Thomas Gerhardt, Ian N. Tomkins/DR

Samtidig styrer han Hotel Dragør med hård hånd, hvilket ikke just gør ham populær hos personalet.

I rollen som Karl Storm har vi skuespilleren Alexander Clement, som de seneste år har medvirket i flere danske serier.

Han er blandt andet kendt for sin rolle som Martin i Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags populære tv-serie 29, 30, 31, 32 og 33, der i øjeblikket kan ses på TV 2 Play.

Alexander Clement som Martin i "29".
Alexander Clement som Martin i "29".
Foto: Nordisk Film/TV 2

Derudover kunne danskerne i sommer opleve ham i den populære DR-serie "NamaStay" i rollen som Tristan. En serie, der stadigvæk kan ses på DRTV.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-06/DR-0789862.jpg
Alexander Clement som Tristan i "NamaStay".
Foto: Jesper Tøffner, Ian N. Tomkins/DR

Du kan se Alexander Clement og alle de andre i "Tidsrejsen 2" hver aften klokken 19.30 på DR1 eller fra morgenstunden på DRTV.

Mere om: