26. sep. 2019
Af Luise Marie Bekker

Henriette og Claus fra Gift ved første blik: Derfor er vi et godt match

Henriette og Claus fra "Gift ved første blik".
Henriette og Claus fra "Gift ved første blik".
Foto: DR
Henriette og Claus fra "Gift ved første blik" synes selv, de minder om hinanden.

På BILLED-BLADET.dk har vi undersøgt, hvem I læsere tror på af parrene i "Gift ved første blik".

De fleste stemte på Claus Henriksen, 33, og Henriette Hansen, 29.

Kærlige og rummelige

Fynboen og jyden ser ud til at have det godt med hinanden.

De er ikke i tvivl om, hvorfor de er blevet matchet: De minder nemlig utrolig meget om hinanden, fortæller de til BILLED-BLADET.

– Vi er kærlige og rummelige mennesker, og vi var enige om at gøre alt i et lavt tempo, så vi kunne give plads til hinanden, fortæller Henriette, og Claus tilføjer:

– Vi har også lidt samme forhistorie og samme måde at se verden på.

Begge uden for fællesskabet

Begge har baggage med fra de unge år.

Mobbeoffer

Claus blev et offer for mobning som barn, hvilket resulterede i, at han ikke engagerede sig i samtaler, og han kom uden for fællesskabet.

– Jeg tænker stadig en del over, hvad folk mener om mig. Om jeg nu er god nok. Det sidder i mig som menneske. Når jeg kigger mig i spejlet, kan jeg da godt se, at jeg er meget nydelig, men der er alligevel den der stemme, der siger: Du er tyk, fortæller han til Ude og Hjemme.

Det var ensomt

– Det var helt klart ensomt, og i flere år sagde jeg ikke noget til mine forældre. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg kommer ellers fra en rigtig god familie, men jeg gik bare ind og tændte fjernsynet og holdt tingene for mig selv. Henriette oplevede også at blive udelukket fra fællesskabet som ung, fordi hun er ordblind.

– Jeg var ikke altid en del af den daglige undervisning. Jeg blev jævnligt taget ud og fik specialundervisning. Her skulle jeg forsøge at stave mig igennem den ene tekst efter den anden. Jeg er sikker på, at de gjorde deres bedste, men de havde ikke de rigtige værktøjer til at hjælpe mig. Jeg følte mig virkelig som en fiasko, og jeg kom aldrig med i fællesskabet, siger hun i Ekstra Bladet.

Læs mere om: