Her er efterårets nye danske søndagsserie
Hvor langt vil du gå for at beskytte dem, du elsker? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i DR’s nye, store søndagsserie ”Fred til lands”.
Det er en psykologiske thriller med stjernen fra ”Sygeplejeskolen”, Morten Hee Andersen, i en af de bærende roller. Mandag mødtes han med sine medspillere til et pressemøde i DR’s koncerthus.
I ”Fred til lands” spiller han sammen med andre serie-stjerner som Lene Maria Christensen fra ”Arvingerne”, Anders Juul fra ”Badehotellet”, Claus Riis Østergaard fra ”Nordskov”, Dar Salim fra ”Kriger” og Marijana Jankovic fra ”Bedrag”.
Ondskaben skal fordrives
28-årige Morten Hee Andersen har rollen som den onde fyr Mike, der terroriserer de andre beboere i en lille provinsby.
De er overbevist om, at Mike står bag en frygtelig forbrydelse i byen, og sammen beslutter de at tage kampen op og fordrive ondskaben for at få det gode liv tilbage.
Tv-serien ”Fred til lands” er på otte afsnit og har premiere søndag den 6. oktober kl. 20.00 på DR1.