8. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Her er Josefine Høghs dom over Caroline Wozniackis værtsdebut

Josefine Høgh og Caroline Wozniacki.
Josefine Høgh og Caroline Wozniacki.
Foto: Lars Møller/DR
DR-værten Josefine Høgh skulle lørdag styre showet ”Sport 2022” sammen med Tina Müller og debutanten Caroline Wozniacki.

Josefine Høgh er efterhånden en garvet vært, og hun har stået i spidsen for flere store shows på DR.

Lørdag aften var hun med til at styre showet ”Sport 2022” i Jyske Bank Boxen i Herning sammen med Tina Müller og Caroline Wozniacki.

Det var Caroline Wozniackis debut som vært – og det skete altså under en prisuddeling, som blev sendt live på DR1 i bedste sendetid.

Efter showet gav Josefine Høgh sin dom over den tidligere tennisstjernes evner som vært.

- Jeg synes, at Caroline klarede den til perfektion! Det var så sejt, for det er en stor udfordring at kaste sig ud i så stort et liveshow foran så mange mennesker, lød det fra en begejstret Josefine Høgh, da BILLED-BLADET mødte hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-08/20230107_cfi04758vv.jpg
Foto: Claus Fisker

Vi hyggede os

33-årige Josefine Høgh har nydt at arbejde sammen med Caroline Wozniacki, som var rejst fra Florida til Danmark for at lave showet.

- Nu har vi været sammen i nogle dage og har gået og leget med det her og øvet os. Vi har hele tiden forsøgt at forfine det, men det er bare noget andet, når man står i en fyldt sal, sagde Josefine Høgh, som var glad ovenpå en veloverstået aften i Herning.

- Jeg tror bare, vi hyggede os. Og når det går godt, skal man huske at fejre det med nogen, og Caroline har jo været vant til at være alene, så hun skal også mærke, at nu var der nogen, som var her sammen med hende.

Josefine Høgh så smuk og elegant ud i et blåt jakkesæt fra designeren Søren le Schmidt. Efter showet glædede hun sig dog til at komme ud af det varme outfit.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-08/20230107_cfi04799vvc.jpg
Foto: Claus Fisker

Læs mere om: