Her er X Factor-dommernes hemmelige hjælpere
De tre dommere: Pernille Rosendahl, Thomas Blachman og Cutfather, er gået ind i tre forskellige musikgenrer for at finde den person, som skal hjælpe dem med at finde sine tre finalister.
Pernille Rosendahl, som i år har fået den unge kategori, har fundet støtte i sin unge ven og kollega, Mathias Kolstrup, der er forsanger i bandet Dúné - dem som Jesper for to år siden optrådte med i Parken.
- Jeg har været i denne branche siden jeg var meget ung, så jeg ved hvad de går igennem, fortæller 23-årige Mathias.
Svær opgave
Dommeren der kommer på hårdest arbejde er Thomas Blachman, der skal samle tre kompetente og konkurrencedygtige grupper ud af et noget tamt materiale, og til det har han fundet kyndig hjælp.
Sangerinden Dicte har mange års erfaring i faget, og hun glæder sig til udfordringen.
- Noget af det man ligger vægt på i sådan en proces her, det er at man kan se, at folk flytter sig. Hvis ikke du har noget at fortælle, så bliver du uinteressant, siger Dicte.
Behøver ikke en stor stemme
Sidst men ikke mindst så har Cutfather fået dj Kato til at hjælpe sig med den voksne kategori. Kato har mange års erfaring i club-miljøet og har de sidste par år erobret de danske festivaler og koncertsale med sit imponerende show.
- Det vigtigst er nok bare, at vedkommende har noget personlighed og noget karisma. Nogle af dem jeg har dyrket, da jeg var ung, og har set som store idoler har måske ikke været dem, der har haft de største stemmer. Men det er nok dem, der har været bedst til at entertaine, forklarer Kato.