Huset tog anmelderne med storm: Nu er der godt nyt fra DR
Det er kun et par uger siden, det sidste afsnit af ”Huset” rullede over skærmen.
Fængselsdramaet med Sofie Gråbøl, David Dencik, Charlotte Fich og Youssef Wayne Hvidtfeldt i hovedrollerne var anmeldere og seere begejstret for.
Og begejstringen vil ingen ende tage.
DR kan nemlig afsløre en glædelig nyhed.
For mediekoncernen kan løfte sløret for, at ”Huset” nu er blevet solgt til udlandet.
Der er indgået med en aftale med britiske BBC, som skal vise den danske serie i Storbritannien og Irland.
Men det stopper ikke her.
DR har også solgt serien til tv- og streamingtjenester i Frankrig, USA, Australien, Holland og Belgien.
Det er en stor glæde, at DRs serie nu kan ses i udlandet.
- At ikke bare danskerne, men også udlandet i form af både en flot pris og gode salg kan se den høje kvalitet og relevans i 'Huset' er naturligvis virkelig glædeligt. Det beviser for mig, at de personlige dilemmaer, der udgør essensen i serien, ikke kun giver genlyd i en national kontekst, men tilbyder mere universelle menneskelige fortællinger om, hvor svært det kan være at træffe det rigtige valg, fortæller Henriette Marienlund, der er fiktionschef på DR.
”Huset” kommer også til at blive vist i Norge, Sverige, Finland og Island, da serien er produceret som en del af det nordiske dramasamarbejde.