23. jul. 2024
Af Luise Marie Bekker

Husker du alle Henrik Voldborgs striksweatre? Se dem her

Henrik Voldborg.
Henrik Voldborg er død. Vi mindes hans fantastiske vejrsweatre.

Omkring 120 aftener om året stod Henrik Voldborg på skærmen for at fortælle om danskernes yndlingsvejret: vejret!

Og altid var han iført en af sine strikbluser – og med så mange dage på tv skulle der være lidt at vælge imellem.

Det hele begyndte, da han blev satirebladet Svikmøllens yndlingsoffer.

I den forbindelse fik han en sweater med et vejrmotiv.

– Sweateren blev trukket ned over hovedet på mig af to bikiniklædte kvinder iført gennemsigtige regnfrakker. Derefter blev det lidt at en tradition, at jeg optrådte i sjove striktrøjer, når jeg lavede vejrudsigten, har han ifølge SE og HØR fortalt.

Skulle have båret skjorte og slips

Flere danskere strikkede derefter strikbluser med vejrmotiver til vejrværten.

Faktisk var det et påbud fra DR's ledelse, at værterne skulle bære skjorte og slips, men det fandt Henrik Voldborg først ud af mange år senere – og på det tidspunkt havde alle vænnet sig til hans varemærke, inklusiv ledelsen.

I søndags døde den ikoniske vejrvært, men han vil blive husket for sine varme vejrudsendelser og ikke mindst de farverige sweatre.

Engang fik Henrik Voldborg besøg af en fotograf, hvor han viste udvalgte sweatre frem.

I galleriet øverst i artiklen kan du se billederne af Henrik Voldborg med sine vejrsweatre.

Læs mere om: