Husker du Christian og Charlotte fra I hus til halsen? Nu er der nyt om deres hus i Vejen
I januar kunne seerne møde ægteparret Christian og Charlotte Andreasen i sæson 11 af DR-programmet ”I hus til halsen”.
Parret ville gerne have solgt deres villa i Vejen, og de fik hjælp af eksperterne Søren Vester, Line Franck og Dennis Lindequist.
Huset stod tomt, fordi familien allerede var flyttet til Sjælland, og efter en renovering endte ejendomsmægler Line Franck med at sætte prisen til 1.495.000 kr. Men desværre blev huset ikke solgt.
En dejlig nyhed
Huset har været til salg siden september 2022 hos Nybolig, men nu er der sket en positiv udvikling.
Efter knap fem måneder på markedet er Christian og Charlottes bolig nu blevet solgt.
- Vi har haft Øster Alle 46 til salg siden september måned sidste år, og nu kan vi bringe den dejlige nyhed, at huset er blevet solgt til nogle unge mennesker fra byen, oplyser ejendomsmægler Tina Fjord til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Charlotte og Christian Andreasen kan nu endelig få afsluttet dette kapitel i Vejen og nyde deres liv på Sjælland.
Den 212 kvadratmeter store villa i Vejen er blevet solgt til 1.395.000 kr.