6. aug. 2022
Af Karina Didriksen

Husker du Crocodile Dundee-stjernen? Sådan ser Paul Hogan ud i dag

Paul Hogan og Linda Kozlowski i "Crocodile Dundee" i 1986.
Paul Hogan og Linda Kozlowski i "Crocodile Dundee" i 1986.
Foto: MEGA
Den australske skuespiller Paul Hogan blev i 90’erne verdensberømt for sin hovedrolle i filmen ”Crocodile Dundee”. I dag er han 82 år gammel.

Australske Paul Hogan blev verdensberømt, da han spillede krokodillejægeren Mick Dundee i filmen ”Crocodile Dundee” i 1986.

Han blev blæst bagover af filmens enorme succes, og hans karriere toppede med netop denne film, som indtjente flere milliarder kroner.

Paul Hogan var 47 år, da han spillede den ikoniske karakter, som forelskede sig i journalisten Sue Carlton, spillet af amerikanske Linda Kozlowski.

Det var dog ikke kun i ”Crocodile Dundee”, at de to forelskede sig i hinanden. Det gjorde de også i det virkelige liv.

https://imgix.billedbladet.dk/megam14881_30594xxx.jpg
Foto: MEGA

Gift to gange

Paul Hogan og den 18 år yngre Linda Kozlowski forelskede sig i hinanden og endte med at blive gift i 1990.

I 1998 blev parret forældre til sønnen Chance, men kærligheden varede desværre ikke ved. Linda Kozlowski og Paul Hogan blev skilt i 2014 efter 23-års ægteskab.

Det var skuespillerens andet ægteskab. Som 19-årig i 1958 giftede han sig med Noelene Edwards, og de fik fem børn sammen. De blev skilt i 1981, men giftede sig igen året efter. I 1986 blev de skilt igen, og den bliver betegnet som en af de værste kendis-skilsmisser i Australien.

Her er han nu

Efter ”Crocodile Dundee” havde Paul Hogan kun nogle enkelte roller, og han medvirkede i filmen ”Crocodile Dundee i Los Angeles” i 2001. Den fik dog yderst dårlige anmeldelser.

Han lavede et par australske film i 00’erne, men i 2009 trak han sig tilbage og holdt en 10-års pause fra skuespillet. Han medvirkede i en film igen i 2019.

I dag er Paul Hogan 82 år, og han fylder 83 år den 8. oktober. Her ses han til et event i Hollywood.

https://imgix.billedbladet.dk/mega594780_039xx.jpg
Foto: MEGA
https://imgix.billedbladet.dk/mega594780_038x.jpg
Foto: MEGA

Bor i USA

Selv om Paul Hogan er fra Australien, så har han boet i Los Angeles de sidste 15 år sammen med sin 24-årige søn, Chance.

- Jeg bor der kun, fordi min søn er amerikaner. Han har gået i skole her, hans venner er her og hans band er her, har Paul Hogan udtalt ifølge Celebrity Nine.

Han kan ses i filmen ”Crocodile Dundee” lørdag den 6. august kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: