Husker du Meann fra Sporløs? Sådan er hendes forhold til sin biologiske mor i dag

I denne uges udgave af “Sporløs” rejser Meann fra Midtjylland med Mette Frisk til Filippinerne på jagt efter sin biologiske familie.

I hende sidder en vrede over, at hendes mor efterlod hende på et børnehjem, og hendes søgen på moderen handler om det store spørgsmål: Hvorfor?

Det viser sig dog i programmet, at Meanns biologiske mor faktisk ikke lod hende bortadoptere.

Moderen havde efterladt Meann hos nogen, der skulle tage vare på hende, imens hun arbejdede.

Da hun endelig kom hjem, var Meann væk, og en anden havde skrevet under på, at Meann måtte blive bortadopteret.

Vreden er erstattet af forståelse

Så Meann fik sit svar.

Og lidt til.

– Den vrede, jeg havde haft, da jeg rejste afsted, var blevet erstattet af en forståelse og omsorg for min biologiske mor. Hun havde ikke efterladt mig på børnehjemmet, der var nogen der tog det valg for hende, at hendes barn skulle bortadopteres. Det er et stort traume, både for mig, men også for hende. Derfor skulle jeg forholde mig til en ny virkelighed. Jeg troede, jeg var blevet forladt af min biologiske mor, og har derfor også kæmpet med den forladthedsfølese i hele mit liv. Men det var ikke sådan, det hang sammen. Jeg har troet, min biologiske mor har forladt mig, og det sætter nogle spor, som også har medvirket til at forme mig som det menneske, jeg er i dag. Jeg har altid været bange for at blive valgt fra, hvis jeg ikke gjorde det godt nok …

– Men nu handler mit liv ikke om det at skulle yde 180 procent, fordi jeg er bange for at blive valgt fra. Jeg bliver ikke valgt fra, tværtimod, bliver jeg lige så meget valgt til. Men det er jo fortsat en proces jeg er i gang med at lære at navigere rundt i, fortæller hun til BILLED-BLADET her otte måneder efter optagelserne.

En kæmpe sprogbarriere

Og så har hun fået et forhold til sin biologiske mor.

– Vi har kontakt jævnligt, men det er svært uden tolk. Nogle gange vil det være en fordel at bruge en tolk, pga. den sprogbarriere, der er. Til at begynde med, smed jeg alt, jeg havde i hænderne, for både at svare på hendes beskeder, men også for at prøve at imødekomme den relation, mor og datter burde have eller skulle have. Jeg prøvede at opfylde hendes forventninger – blandt andet at skulle lære filippinsk.

– For hende er det en sorg, at vi ikke kan kommunikere. Men vi formår at skrive til hinanden, hvordan vi har det, og vi har forståelse for hinanden. Vi er landet et sted, hvor hun har sit liv på Filippinerne og jeg har mit liv her i Danmark. Det accepterer vi begge.

Evigt taknemmelig

Meann er meget berørt af, at hendes biologiske mor har ledt efter hende.

- Det lyder groft, men det er ment i bedste mening – for min biologiske mor, vil jeg altid være den forsvundet datter, som hun aldrig fik en relation til. Det er en sorg og et traume i sig selv at blive frataget rollen som mor. For mit vedkommende er min biologiske mor kvinden, der har givet mig liv, og det er jeg hende evigt taknemmelig for. Men jeg kan desværre ikke træde til som den datter, hun ønsker, jeg skal være. Hun har givet mig en masse svar, som jeg havde brug for, men derfra kan min biologiske mor ikke gøre mere for mig. Jeg har jo mine forældre herhjemme. De ved, hvad de skal sige for at trøste mig, og hvordan de er der for mig. Det gør hun jo ikke, og det forventer eller ønsker jeg ikke af hende. Jeg ønsker blot, at hun og vi kan komme videre i vores liv.

Meann fortryder på ingen måder, at hun medvirkede i “Sporløs” – tværtimod.

​​​​​​​- Selv om jeg har fundet min biologiske mor og fået den sande historie, er det fortsat et traume, jeg skal bearbejde. Men det har været en meget livsændrende tur! siger hun.