Husker du Tina og Isabel fra tv-serien Fede Forhold – nu afslører de den vildeste nyhed
Kæresteparret Tina Lønborg og Isabel Rosiak imponerede i tv-serien ”Fede Forhold” sæson 2 i 2020 med deres kamp mod alt for mange kilo på kroppen og alt for lidt intimitet i deres forhold.
Begge nåede imponerende vægttab – især Isabel Rosiak, der samlet tabte 82 kilo fra sin vægt på 151 kilo fra før, hun mødte Tina.
Friede til Tina
Vægttabet havde også en positiv effekt på parforholdet. I løbet af sæsonen friede Isabel til Tina.
Og 25 juni 2022 blev parret gift og hedder nu begge Rosiak Lønborg til efternavn.
En lang sej kamp
Udover kiloene har ægteparret kæmpet en lang kamp for at få børn. En lang sej kamp, der har stået på i fire år, men som nu er resulteret i en lykkelig sejr.
- Vi skal være forældre, jubler Isabel til BILLED-BLADET i telefonen.
- Jeg er selv stadig i fertilitetsbehandling, og det er en hård kamp. Men Tina er gravid, og vi er bare så lykkelige.
En lille pige
Efter bare én insemination hos Maigaard i Odense blev parrets drøm opfyldt, efter det ikke var lykkedes gennem det offentlige.
- Terminen siger 31. august, og det bliver en lille pige.
De lykkelige vordende forældre har først nu turde fortælle den glade nyhed.
Nerver på højkant
- Dagen efter inseminationen begyndte Tina at bløde. Vi tænkte, fosteret var gået til, men 14 dage efter tog Tina hele to graviditetstest, der begge var positive.
- Det var 23. december og Maigaarden var lukket mellem jul og nytår, så vi fik taget blodprøver hos egen læge. De viste hormontallet var steget, men Tina blødte stadig.
Isabel sukker og forsikrer, at nerverne var på højkant.
- 2. januar kom vi på Maigaard og blev forsikret om alt var fint - selv om Tina blødte. Nakkefoldsscanningen er fin, og nu har vi også scanningsbilleder med fosteret.
Glæder os vildt
- Alt er godt, men vi glæder os, til der kan mærkes liv i maven. Tina har ingen symptomer med kvalme eller noget – udover at være træt.
- Vi os helt vildt til at byde vores lille pige velkommen, lyder det fra det lykkelige par.
Den første pige
Hos begge hold bedsteforældrene er der også jubel.
- Efter fem drengebørnebørn bliver vores baby den første pige. Tinas mor har allerede afleveret de første lyserøde ting, afslører Isabel og griner – og tilføjer:
- Min mor har kæmpet for at vinde en pige-abebamse, og det er lykkedes.
Navn til baby har parret mange bud på.
- Men vi holder dem foreløbig for os selv. Vi skal jo også lige være enige.