9. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Hvad er det dog, hun har på? Stéphanie Surrugues billede vækker undren

Stéphanie Surrugue
Stéphanie Surrugue
Foto: Lars H. Laursen
DR-korrespondenten Stéphanie Surrugue har modtaget en masse kommentarer på sit valg af outfit under en helt særlig aktivitet.

Stéphanie Surrugue har haft en festlig weekend, hvor hun har været med til at fejre søsteren Isabelles fødselsdag.

Familien fejrede dagen med at tage ud og spille petanque - eller boule, som det også kaldes.

Det skriver Stéphanie Surrugue i en story på Instagram, hvor hun har delt billeder fra sin søsters store dag.

Her kan man også se, at søstrenes mor var med til at spille det kendte kugle-spil.

DR-korrespondenten har også delt et billede, hvor hun selv står med en kugle i hånden.

Hun er iført en sort, stram kjole, mens hun står meget fokuseret og skal til at kaste kuglen.

Men det er valget af fodtøj, der vækker undren, og som har resulteret i en lang række kommentarer fra hendes følgere. Hun har nemlig stiletter på.

I en ny story skriver Stéphanie Surrugue, at hun modtaget en del kommentarer for sit boule-fodtøj. Og her understreger hun, at det altså ikke er bowling, hun spiller!

Hun fastslår, at man sagtens kan spille boule i stiletter, og det er hun selv et meget godt eksempel på.

Stéphanie Surrugue påpeger desuden, at man også kan have et glas champagne i den anden hånd, når man kaster kuglerne.

Det er den perfekte sport for hende, konstaterer hun til sidst.

Mere om: