26. maj. 2023
Af Majken Munk

Hvad skete der i de 40 år, ABBA ikke lavede musik? Ny dokumentar har svaret

ABBA
ABBA
Foto: Olle Lindeborg/AFP/Ritzau Scanpix
ABBA havde enorm succes i hele verden, men hvad skete der i årene efter gruppens opløsning i 1982? Det undersøges i en ny dokumentar.

Musikgruppen ABBA bestående af Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid er kendt verden over.

De debuterede 1970, men det var først tre år senere, at de tager navnet ABBA.

Det helt store gennembrud oplevede den svenske gruppe, da de i 1974 vandt det internationale grand prix med sangen ”Waterloo”. En sejr, der er næste år, er 50 år gammel.

Mange er bekendt med, hvad der skete med gruppen i årene, hvor de lavede musik, men hvor meget ved man egentlig om årene efter bandets brud i 1982?

Det undersøger dokumentaren ”ABBA – 40 år uden musik”, som snart har premiere på DR TV.

Dokumentaren dykker ned i de fire medlemmers liv fra bandets opløsning og frem til 2021, hvor de gjorde comeback med albummet ”Voyage”.

Noget af det, der tages fat i, er at Björn og Benny lavede musicals sammen, mens Agnetha og Anni-Frid begyndte deres solokarrierer.

Anni-Frid arbejdede blandt andet sammen med Phil Collins og giftede sig senere med en tysk prins.

Anderledes var det for Agnetha, der mere eller mindre har haft et liv præget af isolation.

Det er noget af det, dokumentaren dykker ned i.

”ABBA – 40 år uden musik” har premiere på DR TV den 13. juni.

Læs mere om: