Hvor sødt! Se, hvem Mette Bluhme Rieck havde med på tv-optagelser
Mette Bluhme Rieck er aktuel i DR-programmet ”Danmarks næste klassiker”, men hun er også ved at optage et andet program.
Tv-værten er nemlig i fuld gang med optagelserne til sæson 2 af ”Danmarks næste tøjdesigner” på DR.
I denne uge havde Mette Bluhme Rieck en helt særlig gæst med på optagelser.
Det afslører hun i et opslag på Instagram, hvor hun har delt et billede med den lille, søde gæst – nemlig hendes ældste søn, Viggo.
Mette Bluhme Rieck fortæller, at seksårige Viggo havde fået lov til at komme med på optagelser.
Hun skriver desuden, at ”Danmarks næste tøjdesigner” har haft Danmarks næste og sødeste indspilningsleder på besøg!
Klik her for at se billedet fra kulissen, hvor en stilfuld Mette Bluhme Rieck står ved siden af sønnen Viggo.
Hun har også sønnen Bille på to år med sin forlovede Kasper Nielsen.
Her ses DR-værten med sønnen Viggo til en premiere i foråret.