I hus til halsen udskydes: Line Franck og Dennis Lindequist klar med helt nyt boligprogram
Line Franck og Dennis Lindeqist har i mange år været kendt for at lave DR-programmet ”I hus til halsen”.
Men nu har den fynske tømrer og den jyske ejendomsmægler kastet sig ud i noget helt nyt.
De har nemlig ikke kun brugt 2024 på at optage en ny sæson af det populære boligprogram - de har også lavet et helt andet program til DR.
Line Franck og Dennis Lindeqist står nemlig i spidsen for det helt nye boligprogram ”Røverkøb i provinsen”.
- Her har Line og jeg været rundt i Danmark og hjælpe kommende husejere med at finde en drømmebolig, som de vil renovere, give dem råd og vejledning med renoveringen og en ekstra hånd med et byggeprojekt, fortæller Dennis Lindeqist til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Line har hjulpet dem med at finde deres drømmebolig, og jeg har hjulpet med vejledning og med et mindre byggeprojekt efter de har købt boligen.
”Røverkøb i provinsen” får premiere torsdag d. 2. januar kl. 20.00 på DR. Der kommer seks afsnit.
Det betyder samtidig, at sæsonpremieren på ”I hus til halsen” skubbes til marts.