3. nov. 2018
Af Lisbeth Grube

Jasmin og Emil fra Den store bagedyst: Derfor er vi så gode venner

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bage.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET og Birger Storm
30-årige Jasmin og 17-årige Emil har fulgtes ad i bagedysten siden allerførste casting.

I ”Den store bagedyst” hver lørdag på DR1 er de konkurrenter, men stærke venskaber er vokset frem i bageteltet mellem deltagerne. 30-årige Jasmin Gabay fra Søborg og 17-årige Emil Obel Pedersen fra Lyngby kalder hinanden for "bedste bage-buddies".

- Vi mødtes til allerførste casting, og så har vi hængt ved siden. Emil er det sødeste og dygtigste menneske, som jeg har fået lov til at følges med gennem alle faser af vores rejse. Og så har han den bedste familie, der har taget mig og min søn ind. Emil er nærmest blevet som en bror, siger Jasmin til BILLED-BLADET.

Bor tæt på hinanden

Til slutcastingen skulle hun og Emil dele køkken. Og under optagelserne fulgtes de ad i bussen, der kørte sjællænderne til Clausholm Slot ved Randers.

- Jasmin og jeg har haft det sjovt sammen, lige fra vi mødtes, og vi bor tæt på hinanden, så det er nemt at ses, fortæller Emil.

God stemning i bageteltet

I det hele taget er både han og Jasmin begejstrede for sammenholdet i bagedysten.

- Der har været enormt god stemning i bageteltet, og hvis nogen har været usikre, har vi kunnet spørge hinanden. I tidligere sæsoner har der måske været lidt flere albuer, men i år har det været et megahyggeligt hold, siger Emil.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0272181ny.jpg
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Se alle deltagerne i den store bagedyst i galleriet herunder:

GALLERI: Den store bagedyst 2018

Læs mere om: