5. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Jens Otto Krag forsvandt med en anden kvinde: Sådan reagerede Helle Virkner

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-05-17t161241.827_2.png
Foto: DR
Jens Otto Krag var og blev "damernes ven".

Jens Otto Krag og Helle Virkner sagde ja til hinanden under den sydfranske sol i 1959.

Det blev startskuddet til ’århundredets største danske kærlighedshistorie’, og i offentlighedens øjne var det protypen på det perfekte ægteskab.

Man bag facaden lurede uroen og utroskaben.

Det får man et indblik i i DRs dramadokumentar “Krag & Virkner”, der i øjeblikket vises hver søndag.

I seriens tredje afsnit skildres særligt en episode, der er sigende for Krags affærer og den ydmygelse, Helle Virkner blev udsat for.

I sommeren 1965 er Jens Otto Krag og Helle Virkner på officielt statsbesøg i Sverige, hvor de er til selskab hos daværende statsminister Tage Erlander.

Efter middagen er der kaffe i de tilstødende saloner, og her forsvinder Jens Otto Krag med en anden kvinde og efterlader Helle Virkner pinagtigt udstillet.

Resten af selskabet ved, hvad der foregår, og ingen siger noget.

Indtil Jens Otto Krag vender retur, og en rasende Tage Erlander trækker ham i enrum og giver ham en regulær skideballe.

’Sådan opfører man sig ikke’.

Tilbage sidder Helle Virkner. Helt stille. Sådan beskriver hun sin reaktion i erindringsbogen “Hils fra mig og kongen”:

– Jeg forsøgte at gøre mig usynlig, mens jeg håbede på, at han ville komme hurtigt tilbage. Som tiden gik, blev alle klar over, hvad der var sket, men diplomatisk sagde ingen noget. Undtagen Tage Erlander.

Helle Virkner så i nogen udtrækning gennem fingre med sin mands utroskab, men til sidst blev det ikke til at bære, og i 1973 blev parret skilt.

Læs mere om: