8. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Jørgen fik ikke solgt sit spøgelseshus i I hus til halsen: Nu er situationen kritisk

Jørgen og Susanne fra "I hus til halsen".
Jørgen og Susanne fra "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
Det lykkedes ikke at få solgt Jørgens villa i Mogenstrup i afsnit 7 af ”I hus til halsen”, og nu ser økonomien sort ud.

51-årige Jørgen Petersen håbede, at eksperterne Line Franck, Kalle Thesbjerg og Dennis Lindequist fra ”I hus til halsen” kunne hjælpe ham med at få solgt sit hus i Mogenstrup.

Onsdag aften kunne man møde ham og kæresten Susanne i afsnit 7 af boligprogrammet, og her blev villaen hurtigt døbt ”spøgelseshuset”.

Det havde stået ubeboet i flere år, fordi lagerarbejderen Jørgen var flyttet ned til kæresten i Sønderjylland. Derfor hastede det også med at få huset solgt.

Desværre lykkedes det ikke at sælge huset i DR-programmet på trods af en flot istandsættelse, og fire måneder senere er det stadig på markedet.

Og situationen er nu blevet kritisk. Det oplyser Jørgen i et interview med Dagbladet Holstebro.

- Økonomisk bruger vi af den erstatning, Susanne fik som følge af et trafikuheld, og den tank løb tør til nytår. Heldigvis hjalp ”I hus til halsen” med at få ydelseshenstand, hvilket gør, at det lige kan skralde an i et halvt års tid. Men i maj står vi i det igen, siger Jørgen til avisen.

Det har påvirket ham og kæresten Susanne både økonomisk og psykisk, og de er nedslåede over, at der næsten ikke har været nogen interesse for huset siden tv-optagelserne i efteråret.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-07/dr-matias-breno-olsson-afsnit-7.jpg
Jørgen og Susanne foran huset i Mogenstrup i DR's "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Parret håber, at der kommer mere interesse for huset i Mogenstrup, nu hvor programmet har været sendt på DR.

Afsnittet har dog været tilgængeligt online på DRTV siden nytår, men heller ikke det har gjort nogen forskel. Det havde de ellers troet.

Jørgen fortæller også til Dagbladet Holstebro, at de var uheldige med, at ejendomsmæglerkæden TDC blev ramt af et hackerangreb, og at der gik tre uger, før det var oppe at køre igen.

Klik her for at se boligannoncen for Jørgens villa i Mogenstrup, der er til salg for 495.000 kr.

Læs mere om: