Læs også
DR-værten Johannes Langkilde efter jobskiftet til Aftenshowet: Dette er noget helt nyt for mig og familien
Johannes Langkilde, vært på ”Aftenshowet”, og hustruen Sisse har solgt sommerhuset i Hornbæk.
– Vi elskede det sted og har grædt meget over at skulle sælge det, fortæller Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.
– Vi brugte sommerhuset for lidt, og børnene syntes heller ikke, det var så fedt, hvilket jeg godt kan forstå. Hvis vi skal have det bedste ud af tiden nu uden at have vedligeholdelsen og udgifterne, så føltes det rigtigt, selv om det virkelig skar i hjertet, indrømmer DR-værten.
Årsagen til salget var netop ønsket om at få tid til andre ting.
– Vi kan i stedet lave noget i weekenderne, som børnene godt gider, siger Johannes Langkilde, der sammen med Sisse har børnene Andreas, 15, og Emilie, 13.