11. jan. 2021
Af Liz Rørsig

Johannes Langkilde overrasker: Nyt job

Johannes Langkilde.
Johannes Langkilde.
Foto: Hanne Juul
Tv-værten Johannes Langkilde er sammen med komponisten Katrine Muff den nye duo i ”Fællesang – hver for sig” på DR1.

TV Avisens Johannes Langkilde udgør sammen med komponisten og musikeren Katrine Muff en helt ny duo, når ”Fællessang - hver for sig” vender tilbage på DR1 den 22. januar klokken 20.00.

Mens Johannes Langkilde indtager værtsstolen sætter komponisten og musikeren Katrine Muff sig til klaveret.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0568228_1.jpg
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

En stor ære

- Jeg er enormt begejstret over udsigten til at være med til at føre ”Fællessang - hver for sig” videre. Programmet er blevet et fast holdepunkt for mange - også for mig - i en tid, hvor vi savner hinandens nærvær og selskab, og derfor er det også en ære at overtage værtsstolen. Samtidig er det min drøm gennem mange år at forene min passion for musik med mit arbejde som vært. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre lejlighed til at udleve den drøm end ved ”Fællessang - hver for sig”, siger vært Johannes Langkilde til DR.

Katrine Muff har seerne senest mødt i programmet ”Fra skrål til skønsang” på DR1.

Læs mere om: